Information om Pileengen

Pileengen er en nyere opført forening med henholdsvis første etape i 2017 og resten i 2018 og består af i alt 48 lejligheder fordelt på 3 blokke og 32 rækkehuse. Foreningen ligger i naturskønne omgivelser med en beliggenhed, der leverer på både natur og nærhed til byens centrum.

Pileengen ligger i bydelen Boholte i den sydvestlige del af Køge. Bydelen er lille, fredelig og hyggelig, og har alt hvad man har brug for .

Der er Boholte kirke, Boholte hallen samt Boholte indkøbscenter og Wika meny indenfor rækkevidde.

Boholte byder også på gode pasnings- og skoletilbud, og inden for en afstand af få kilometer er der både daginstitutioner, folkeskole og gymnasium. Områdets mange stisystemer sikrer desuden, at børnene trygt kan færdes på egen hånd.

Afstanden til Køge Torv. er 2,5km.   Med bil tager det ca. 4 minutter, på cykel et kvarter eller man kan tage buslinje 101A, der har stoppested tæt på Pileengen.