Nedenstående lejebetingelser er gældende for leje af Pileengens festlokaler eller værelser.
Lejeaftalen er gældende for den reserverede periode og bestillingen er bindende.
Ved bookning af festlokale opkræves der et depositum på 500,- kr. Dette depositum skal være bestyrelsen i hænde senest 5 arbejdsdage efter at man har modtaget bekræftelse på bookning, ellers frafalder bookningen. Der skal sendes gyldig kvittering på overførslen til bestyrelsens mail bestyrelsen@pileengenkoege.dk
Overførsel af beløb for leje af lokale/værelse skal finde sted senest 3 dage før lejeperiodens start ud fra følgende devise.
Festlokalet:
Depositum à 500,- kr senest 5 arbejdsdage efter bekræftelse.
1.200 kr. for en enkelt dag ( minus depositum ) – man-tors ( 12:00-08:00 ).
1.800 kr. for en weekend ( minus depositum )- fredag ( 12:00 ) til mandag( 08:00 ).
Bemærk : prisen er inklusiv rengøring. Dog skal man ordne lige håndvasken og fjerne rester i ovnen, så rengøringen har let ved at komme til.
Værelser:
1 værelse 500,- kr, efterfølgende pr dag 100,- kr.
2 værelser 700,- kr, efterfølgende pr dag 100,- kr.
Bemærk : prisen er inklusiv rengøring ( Ved leje i mere end 1 uge skal lejer afholde prisen for 1 ugentlig rengøring ).
Der kan indbetales til en konto i Arbejdernes landsbank 5314-0000243135 – ved indbetaling bedes angivet navn og adresse, medmindre andet er aftalt.
Når overførslen er gennemført skal lejer fremsende en gyldig kvittering på overførslen til bestyrelsens mail bestyrelsen@pileengenkoege.dk
Nøglen udleveres typisk samme dag som lejeperioden starter, med mindre andet er aftalt. Nøglen skal være retur til bestyrelsen senest dagen efter lejeperioden er ophørt.
Reservationen er kun gældende ved rettidig betaling.
Ved betaling accepteres nedenstående lejebetingelser.
Annullering og ændringer:
Annullering og ændring af aftalen skal ske skriftligt (mail) til bestyrelsen.
Hvis Annullering af festlokalet sker senere end 2 uger før godkendte bookning, frafalder retten til at modtage depositum retur.
Forbrug:
Lejen inkluderer forbrug af el, vand og varme.
Lokalet:
Der er rengøring med i lejeprisen dog skal man efterlade lokalet i ryddet tilstand således at rengøring kan komme til.
Dvs. at borde og stole skal stilles retur i det lille rum ved siden af det store festlokale. I tilfælde af at festlokalet og dertil hørende gang/wc ikke er efterladt i ordentlig tilstand, eller hvis der vurderes at der er behov for ekstra rengøring, forbeholder vi os retten til at opkræve for ekstra rengøring.
Husk det er IKKE tilladt at køre i bil op til fælleshuset eller på brandstien.
SÅ HUSK AT CHECKE DETTE INDEN NØGLEN RETURNERES.
Materiel:
Hvis der er materiel der går i stykker eller på anden måde beskadiges eller får synlige mærker, forpligtes lejer til at oplyse dette til bestyrelsen.
Evt. erstatning vil kunne forekomme.