Kære beboere i Pileengen.

Hermed fremsendes nyt nyhedsbrev for oktober måned.

Bestyrelsen vil gerne melde at vi aflyser arbejdsdagen 10 november 2019, grundet at vi så at sige ingen tilmeldinger har modtaget til at hjælpe med de opgaver der er i foreningen, så de må udskydes.
Vi satser på en ny dag i foråret, nærmere følger omkring dette.

Vi vil også gerne henstille til, at der ikke cykles på gangstier, samt at affaldsposer lukkes inden de smides i containere.
Husk at man altid kan læse foreningens retningslinier på hjemmesiden. https://pileengenkoege.dk/wp/vedtaegter-og-retningslinier/

Genvex anlægget.
I vores bebyggelse har vi alle et lovpligtigt genvex anlæg installeret.
Udenfor hver enkelt enhed på ydermuren er indsugningen for den enkelte enhed og inde bagved findes der et finmasket stålnet, og det er fra montørens side blevet besluttet at dette net ikke skal være der og er blevet installeret ved en fejl.
Grunden til at det bliver fjernet, er at når der har opsamlet tilstrækkeligt smuds vil funktionen blive nedsat og der opstår undertryk i boligen.
Det betyder at montøren af disse anlæg, JT3 kommer ud og fjerner dette lille net.

Parkeringsforhold.

Som flere nok har bemærket, har vi sat skilte op der viser at foreningens p-pladser er privat område, og at de derfor er forbeholdt foreningens beboere og gæster til foreningen.

Der mangler pt. at blive opsat 2 skilte i den nordlige del af P området samt ved indkørsel til første etape.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen


Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsbrev mere  Tryk her, eller ændre Tryk her.