Pileengen Køge

Kære Beboere

 

2020 er godt i gang og der kommer her lidt nyt fra bestyrelsens side. 

 

  • Som alle ved skal vi til at sortere vores affald og skrald meget mere end vi gør nu, og det kommer til at ændre sig senere på året, vi kan dog ikke sige præcist hvornår da det er Køge kommune der bestemmer dette.

Når det er vores tur til at indgå under den nye ordning er det blevet oplyst af Køge Kommune, at alle borgere får denne information via E-boks, så husk at checke jeres E-boks.

Dette betyder at når det indføres hos os så vil vores skraldestationer ændre sig, og der vil komme større sortering i disse.

Til dette kan vi også melde at der er pres på vores storskraldsstation, grundet nødberedskab generelt i danmark og således færre tømninger. Derfor opfordrer vi alle til at vise hensyn og prøve at holde orden i stationen og husk at pap skal foldes ud/sammen så det er fladt.

  • Vi forsøgte sidste år at afholde en arbejdsdag for alle i foreningen for at få udbedret, repareret og bygget nogle af de projekter vi har. Desværre var der kun en tilmeldt udover bestyrelsen, hvorfor denne ikke blev afholdt.

Vi forsøger derfor igen med en ny dato; 14-06-2020. For deltagelse skal man skrive til bestyrelsen@pileengenkoege.dk. Såfremt vi fortsat oplever foranstaltninger vedr. corona-virussen vil vi selvfølgelig tage forholdsregler og informerer når vi nærmer os. Vi håber, at der er mange af jer, der vil deltage.                            

  • Ligesom de to forgange år kan vi nu se at mågerne så småt er begyndt at melde sin ankomst og dertil kan vi informere at vi til dels er i dialog med vores naboer fra Domea om dette, plus at vi selvfølgelig selv har taget tiltag for at forhindre dem i at komme til os igen. 

Igen i år har vi indgået samarbejde med Rentokil som starter op i ynglesæsonen som er i starten af april måned med at pensle æg og fjerne reder.

  • Ydermere har vores hjemmeside fået en ny update med en beboermappe hvor der er masser af nyttige informationer og links, omkring boligen, inventar og mere. 

Vi vil derfor gerne takke Claus for den store hjælp til at lave denne funktion sammen med os.

Sidst men ikke mindst pas godt på hinanden og forsøg at hjælpe hinanden hvor end det er muligt i denne særlige tid.

De bedste forårshilsner

Bestyrelsen.

 

 
 
For at ændre indstillinger, Klik her.