Kære beboere i Pileengen.
Hermed fremsendes nyhedsbrev for oktober måned.
Cykler: Der er nogle cykelskure hvor der opleves meget pres på. Vi vil opfordre til at gamle cykler, der ikke bruges mere, sættes til storskrald. Senere vil vi lave en oprydning af cykler med mærkning, og derefter fjernelse efter en varslet periode.
Storskrald: Sortering fungerer stadig ikke optimalt. Da der fortsat er tvivl om hvordan sortering skal foregå, er Torben Dauding i dialog med kommunen, så vi kan blive helt skarpe på dette. Vores indtryk er, at det ikke er mangel på vilje, når der fejlsorteres, men at det er grundet misforståelse.
Vi opfordrer til, at alle hjælper med at få lagt skraldet i korrekt beholder/pose såfremt man opdager at noget er placeret forkert.
Vi har følgende retningslinjer fra Køge kommune.
Storskrald tager følgende fraktioner:
PAP
Pap - men det skal være bundtet. Vi leverer en container til pap. Slå pappet ud og prioriter containeren til de mindste stykker pap. De store papkasser kan I lægge på i containeren inden storskrald kommer og hvis der er plads. Hvis der ikke er plads i containeren til de store papkasser, så skal I bundte dem, ellers tager storskrald dem ikke med.
Karton, dvs. cornflakes pakker, skoæsker, æggebakker skal over i papircontaineren. Karton kan kendes fra pap ved at materialet er ensartet, hvorimod pap er lagdelt.
METAL
Der er en sort beholder til metal, både stort og småt og fra den 26. november tager de også metalemballager, dvs. primært dåser og i klare sække. Dvs. at hvis sækken er fyldt kan man tage denne og binde knude og sætte den i rummet, og sætte ny klar sæk i.
PLAST
Der er en sort beholder så ting lavet af plast, fx legetøjstraktor, baljer o.l. tages med som brændbart affald, men forhåbentlig bliver det også snart en storskraldsfraktion som indsamles til genanvendelse. Fra næste gang dvs. 26. november tager de også plastemballager, med i klare sække.
STORT OG SMÅT ELEKTRONIK
Stort og småt elektronikaffald, hårde hvidevarer
BRÆNDBART AFFALD
F.eks. møbler, mindre gulvtæpper, borde og skabe, samt større emballager af rent flamingoskum. Tingene skal kunne håndteres manuelt.
IKKE BRÆNDBART AFFALD
F.eks. springmadrasser, genstande af PVC, kopper og vaser. Affaldet bortskaffes til deponi.
Arealer: Som de fleste nok har bemærket, er gartneren ved at udskifte bunddække og træer, der gik ud sidste varme sommer. Udskiftningen sker efter rådgivning fra gartneren med forslag og tilbud. Arbejdet forventes færdigt inden for de næste 14 dage.
Legepladser og kanter/katte: Bestyrelsen har haft en legeplads-konsulent ude, og bedømme de to legepladser, særligt med fokus på løsninger på skarpe kanter og katte i gruset. Det er en meget bekostelig affære at udskifte gruset med gummiunderlag, også hvis dette kun gøres under legeredskaber, og der lægges græs på resten af området. Konsulenten foreslog at bygge to kattehuse/toiletter". Ideen er, at katten skal føle sig tryg og at der er tørt strandsand og derfor vil foretrække dette hus fremfor gruset. Da det er en billig og nem løsning (1000 kr/hus), prøves dette af. Mht. de jernkanter, der er for højt oppe har vi bedt gartner om tilbud på at lægge jord, og så græs på græssiden. På grus siden, bestiller vi mere grus, og vil på en arbejdsdag køre grus ind selv og rive det ud.
Brandstier: Det opleves at der ofte køre biler på vores brandstier. Som konsekvens af dette er bestyrelsen igang med at indhente tilbud til bomme, der kan placeres i enderne af brandstierne.
Arbejdsdag: Da der er samlet diverse opgaver sammen, som skal laves i området, foreslår bestyrelsen at vi holder en arbejdsdag søndag den 10. november klokken 10. Vi vil bede om tilmelding til bestyrelsen@pileengenkoege.dksenest 15. oktober. Dette af hensyn til bestilling af materialer. Er der ikke nok tilmeldte aflyses arbejdsdagen og opgaverne udføres ikke på nuværende tidspunkt. Opgaverne er at fylde grus på legepladser, samle sandkasser, bygge kattehuse samt at sætte lamel gardiner op i fælleshus.
Hækplanter: Det er nu den bedste tid på året, at udskifte døde hækplanter. Hvis du ikke selv har mulighed for at skifte disse, kan vi bede vores gartner om tilbud på dette, for egen regning. I så fald skriv til bestyrelsen, hvor mange planter du skal have skiftet, dog senest om 8 dage.
Gårdmand søges: Da der efterhånden har samlet sig nogle opgaver, som det kunne være godt en person havde ansvar på søger vi en gårdmand. Tiden der skal bruges er ca 1½ time pr. uge og ca. 3 timer i ugen hvor der hentes storskrald. Lønnen er kr 1500/måned.
Opgaverne er:
Er der en beboer, der kunne være interesseret i denne opgave, kan du kontakte bestyrelsen.
Vi håber at se så mange som muligt d. 10/11.
God oktober :-)
Med venlig hilsen
Pileengen's bestyrelse