|
Kære Beboere.
Hermed en lille update fra bestyrelsen, nu hvor sommeren går ind i sin sidste fase.
Vi afholder igen en arbejdsdag i foreningen søndag 27 september hvor vi mødes kl 10 i fælleshuset og planlægger dagen.
Så skriv til os på bestyrelsen@pileengenkoege.dk og tilmeld dig arbejdsdagen.
Ydermere så har vi jo fået etableret vores 3 ladestandere hvor der er 3 biler der kan lade samtidigt.
Der har tidligere været lidt problemer med hastigheden af ladningen, men denne fejl er endelig rettet i går.
Så det betyder at vi nu har en fuld funktionel løsning.
Der er 22 kW til rådighed ialt.
Dvs 1 bil alene kan trække 22 kW hvis den understøtter dette.
Er man 2 biler deles man om de 22kw og igen er man 3 biler deles man om de 22 kW.
Vi vurderer pt ikke at der er behov for at lave tidsbegrænset ladning, da der ikke er så mange elbiler i foreningen pt. Derfor skal man fjerne sin bil når ladning er fuldført og derved give pladsen videre.
Viser det sig at dette ikke kan overholdes ved egen justits så vil vi indføre tidsbegrænset ladning.
Men indtil videre tror vi på at de beboere med elbiler giver plads til hinanden til ladning.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen |